KURVEN ER TOM
  • Ordresubtotal
    0,00 DKK
  • Levering:
    0,00 DKK

I ALT (0 vare) 0,00 DKK

VIS INDKØBSKURV

I TILFÆLDE AF STORM

 

Inden stormen rammer kan du forebygge og reducere skaderne på dit drivhus,

vi har ved Vitavia lavet nedenstående guide for at hjælpe dig som kunde, men gør opmærksom på dette er en vejledning og ikke noget Vitavia kan stilles til ansvar for.

 

Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI?

 

Stormende kuling:

Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje bølger, hvor toppen vælter over, og tætte skumstriber.

Storm:

Vindhastigheder på mellem 89-102 km/t og 24,5-28,4 m/s. Træer rives op med rode, og skader sker på bygninger. Høje bølger med hvidt skum overalt på havet. Sigtbarheden nedsættes.

Stærk storm:

Vindhastigheder på mellem 103-118 km/t og 28,5-32,6 m/s. Store ødelæggelser. Vanskeligt at stå oprejst og holde sig fast. Meget høje bølger dækket af hvidt skum. Sigtbarhed stærkt nedsat.

Orkan:

Vindhastigheder på over 118 km/t svarende til over 32,6 m/s.

 

Hvad er en

stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning?

 

Stormskadeforsikring:

Forsikring, som dækker skade, der er forvoldt af storm, hvilket efter den forsikringsmæssige definition foreligger, når vindhastigheden konstant eller i stød er mindst 17,2 m/s. Stormskadeforsikring indgår sædvanligvis i bygnings- og løsøreforsikringer.

 

Vitavia drivhuse og storm:

 

Vore drivhuse er testet af den internationalt anerkendte tyske kontrolinstans TÜV, der har testet og godkendt vore drivhuse i vindbelastninger, der overstiger 24,5 m/sek = storm. Såfremt der sker skader på drivhuset ved vindstyrker over 17,2 m/sek., dækkes disse skader af forbrugerens eventuelle stormskadeforsikring.  

 

 


Desværre er der ikke ensartede regler hos de danske forsikringsselskaber vedr. erstatning ved stormskader, men de fleste selskaber dækker oprydning, montage, alu-profiler og sokler, hvorimod glasset kun dækkes af enkelte selskaber. De fleste selskaber kræver, at drivhuset er forsvarligt fastgjort til undergrunden, hvilket i praksis vil sige, at drivhuset skal være støbt fast som minimum i hjørnerne og midt på langsiden ved større modeller.
 

 

Da vi i Danmark i de seneste år har haft en del voldsomme storme, opfordrer vi i vores monteringsvejledning til, at man som drivhusejer bør sørge for, at man har forsikringsdækning på sit drivhus, således at skader ved vindstyrker udover stormstyrke er forsikringsdækkede. Ligeledes opfordrer vi til, at man forstærker drivhuset ved at bolte bundskinnerne sammen med stålsoklen. Vi kan ikke skrive, at man SKAL gøre dette, da nogle fravælger vores stålsokkel og i stedet selv laver en anden løsning.

 

Mange tror fejlagtigt, at en placering i umiddelbar nærhed af en høj bygning er en stormsikker placering, men der kan faktisk ske det, at når vinden har passeret den høje bygning, så dykker den, og der opstår turbulens og vakuum, der kan trække glassene ud af drivhuset. For at reducere denne risiko, kan det være en god ide at montere et jalousivindue, der åbnes lidt ved stormvarsel o.l.

 

Såfremt drivhuset er placeret helt uden læ, kan det også reducere risikoen at montere et jalousivindue.

 

Vi kan derfor kun opfordre kunder med stormbeskadigede drivhuse til at kontakte deres forsikringsselskab for at drøfte i hvilket omfang, skaderne er dækket af deres forsikring. 

 

Svar på spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at forebygge skader?

 

Det er svært at rådgive helt eksakt uden at have været på stedet, for det afhænger meget af forholdene på opstillingsstedet, hvordan drivhuset klarer en storm.

 

Står huset helt ubeskyttet ud til åben mark? Så er det umuligt at gardere sig 100 %.

 

Står huset ”i læ” af en høj bygning eller nogen træer? Så kan der dannes turbulens, når vinden går hen over bygningen og ”dykker”.

 

Man kan reducere – men ikke eliminere - stormskaderisikoen dels ved at lukke døre og ventilationsvinduer og desuden ved at montere et jalousivindue i læsiden, hvilket oftest vil sige i østsiden af drivhuset. Hvis vejrudsigten lyder på hård kuling eller storm, så åbner man ventilationsvinduet, hvorved der ikke kan opstå undertryk i huset. I langt de fleste tilfælde er det nemlig undertryk, der forvolder den første skade på huset.

 

Man kan opnå stort set samme effekt ved at fjerne et af glassene i læsiden af huset. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at skulle gøre, hver gang vejrudsigten lyder på storm etc., så i længden vil det være bedre at montere at jalousivindue. Hvis man vælger at fjerne et af glassene, så er det ofte bedst at vælge det øverste glas i den sidesektion, der sidder tættest på dørgavlen – hvis husets langside er læsiden.

 

Stormsikring af huse med polycarbonat:

 

Polycarbonatplader er mere bøjelige end traditionelt glas, og derved kan de i nogle tilfælde bøjes så meget, at de blæser ud. Man kan vælge at fastgøre dem yderligere ved at montere ekstra clips. Desuden kan man rense profilerne af med acetone og derefter lime pladerne fast med silikone. Endvidere kan man fastgøre pladerne i top og bund med en selvskærende skrue, der spændes gennem både pladen (husk en skive) og alu-profilen, som vist på de to billeder nedenfor. 

 

 

Glas blæser ikke så let ud som polycarbonatplader. Glas giver også væsentligt mere lys i drivhuset til planternes fotosyntese, men glas har den ulempe, at hvis skaden sker, så er der mange glasskår at samle op.

 

Man skal dog også have in mente, at vinden altid går efter det mest sårbare sted. Dvs. at hvis poly-pladerne sidder urokkeligt fast, så kan man risikere, at hele drivhuskonstruktionen ryger i en kraftig storm.

 

Hvis man har et hus med polycarbonatplader, kan man forholdsvis let fjerne pladen i 1. sektion i den langside, der er i læ. Derved fjernes risikoen for undertryk i et poly-hus. 

 

Forstærkning af skråstiver i fronten:

 

Bor man i et område, hvor det ofte blæser kraftigt, kan det være en god ide at sammenbolte tvær- og skråstiverne i fronten af drivhuset som vist på disse billeder: 

 

 

Vintersikring:

 

De fleste storme forekommer i den periode af året, hvor man ikke almindeligvis bruger drivhuset som et væksthus. Bor man i et område, hvor man ved, at det kan forekomme kraftig blæst eller storm, så er det en rigtig god ide at vintersikre sit drivhus. Dette kan gøres på mange måder. Her er der nogle forslag, der kan vælges alt efter, om man ønsker at have uhindret adgang til huset eller ej. Betragt venligst disse forslag som inspiration til videreudvikling af egne ideer.

 

Hvis man ikke anvender huset som vinteropbevaring, foreslår vi følgende: Mindst et – og gerne to-tre steder inde i drivhuset anbringes en gulvbræt eller lignende på tværs af drivhuset, så brættet støder an mod soklen i begge sider, så brættet ikke kan rykke sig sideværts. Der laves så et diagonalt kryds af patentbånd, der fastgøres i brættets ene ende og ved hjælp af bolt og møtrik i modstående sides tagrendeprofiler (indvendigt). Hvis der kun laves ét kryds, anbringes dette ud for den første lodrette profil i dørgavlen (dvs. ca. 60 cm fra gavlen). Hvis der anbringes flere kryds, anbringes det næste midt i huset, og det sidste anbringes lige før sidste glassektion før endegavlen). Denne løsning er let at anbringe og let at afmontere, når vækstsæsonen starter.

 

 

Bemærk venligst, at illustrationen viser tre forslag samtidigt! (Forstør billedet ved at klikke på det)

 

 

Eksempler på stormafstivning af andre drivhusmodeller:

 

Såfremt man ønsker at kunne gå uhindret ind i huset, laves i stedet en afstivning udenfor drivhuset. I passende afstand fra huset anbringes et pæl eller lignende, der skal give støtte for en lægte, der støder an mod tagrenden udvendigt på huset. Disse afstivninger anbringes de samme steder som den indvendige sikring – blot udenfor drivhuset naturligvis. Denne løsning kræver, at der er tilstrækkelig plads udenfor drivhuset.

 

Endelig – hvis forholdene tillader det - kan man lave et læhegn i form af bevoksning eller et Rio-net, der kan anvendes til klatrende vækster som f.eks. efeu.  

 

Tip fra kunder:

 

Fra to forskellige personer har vi fået det fantastiske råd, at man kunne tage en rulle industrifilm (som en stor rulle Vita-wrap) og omvikle huset 3-5 gange med film fra soklen og op til og med tagrenderne hvert år ca. 1. november, hvor stormsæsonen typisk starter. Når man så skal bruge huset i midten af marts, så tager man en hobbykniv og skærer folien væk. Det tager højst et kvarter efterår og forår og koster næsten ingenting.

 

 

Afsluttende bemærkninger:

 

HUSK:

 

Hvis stormen/orkanen er kraftig nok, så vil den altid finde det svageste punkt. Hvis man forstærker det svageste punkt, vil det punkt, der hidtil var det næstsvageste nu blive det svageste osv.

Derfor skal man selvfølgelig sørge for, at drivhuset er dækket af stormskadeforsikringen.

 

HUSK OGSÅ:

 

Løb ingen risiko. Får vi en kraftig storm eller orkan i lighed med f.eks. december 1999, januar 2005 eller oktober 2013, så forsøg under ingen omstændigheder på at redde drivhuset midt under orkanen. Løsrevne glasskiver, polycarbonatplader og profildele kan medføre alvorlige kvæstelser.

 

Se evt. også https://www.dmi.dk/varsler/ for opdaterede varsler i dit område!

 

Med venlig hilsen Vitavia

 

 

 

Hvis skaden er sket:

 

Det er nu muligt at købe reservedele direkte her på vitavia.dk.
Da du kan søge på ca. 2500 varenumre, er det vigtigt, du kender varenummeret på lige netop dét produkt, du vil købe.
Kode- / varenummeret finder du i den samlevejledning, der fulgte med dit drivhus.

Hvis du ikke har gemt din vejledning, kan du downloade nyeste udgave HER

 

Hvis dit drivhus er nogle år gammelt, kan der være opdateringer i den nyeste manual.

 

 

Kan du mod forventning ikke finde præcis den reservedel du søger, har du mulighed for at sende os en besked gennem vores kontaktformularer, med angivelse af varenummeret på de dele du ikke kan finde i webshoppen, samt det antal af hver del du skal bruge.
Husk i dette tilfælde, at skrive dit navn, adresse og telefon nr. til os.

 

NB! Du kan ikke købe drivhuse og sokler på vores reservedelsshop.

Til toppengo top